Guide til opmåling af gardinskinner og gardiner
Share
Når man skal måle op, både til bestilling af gardinskinner og til syning af gardiner, er der flere ting man skal være opmærksom på. Man skal blandt andet tage højde for, at der er forskellige mål alt efter hvilken gardinskinne man skal sætte op samt hvor henne den skal være. Vi har derfor lavet en guide over de ting du skal være opmærksom på, når du skal opmåle til bestilling af gardinskinner og til syning af gardiner.
Hvor skal gardinskinnerne sættes op henne?
Når du skal måle op til bestilling af gardinskinnerne skal du, fælles for alle vores forskellige modeller, være opmærksom på hvorfra du ønsker at gardinskinnerne skal gå. Nogen gange giver det sig selv, mens der andre gange lige skal overvejes hvordan man ønsker at gardinerne skal være, både trukket for og fra.
Skal gardinskinnen være inde i vindueskarmen eller udenfor? Skal gardinet trækkes hen på vægen der er ved siden af vinduet, eller er der ingen væg, så gardinet blot skal sidde ovre i hjørnet af vinduespartiet? ja, der er mange muligheder når man skal have gardiner op og dette skal besluttes inden bestilling af gardinstangen og syning af gardinerne.
Opmåling til gardiner og gardinskinner
Skal gardinskinnen gå fra væg til væg, skal du være opmærksom på at der kommer endekapsler på hver side af gardinskinnen, der også lige giver et par millimeter mere til gardinstangens længde.
Når man måler op til gardinerne der skal være i gardinstangen, skal man være opmærksom på at der er forskel i målene på gardinskinnerne. Målene på de forskellige gardinstænger er listet op her under, da dette har berydning for hvor meget der skal trækkes fra i gardinets højde. Man skal ud over selve gardinstangen også trække 1,5 centimeter fra til glidere, beslag og hægter samt 1,5 cm fra i bunden af gardiner.
Målene på den klassiske gardinskinne 520
Som vist på billede her under er er vores klassiske gardinskinne 520, 10 mm / 1 cm i højde. Når man skal måle op til gardinskinnen her og til gardinerne, skal man derfor være opmærksom på at dette skal trækkes fra. Men da der også er andre ting man skal være opmærksom på som loft eller vægbeslag til gardinstangen, samt glidere og hægter, vil jeg anbefale at man trækker 2,5 cm af i toppen samt 1,5 cm i bunden så gardinet ikke rammer på gulvet eller karmen
Målene på 2001 og 2005 gardinskinne
Vores 2001 og 2005 gardinskinner måler som vist på billederne her under, 25 mm / 2,5 cm i højden. Når man skal måle op til opsætningen af gardinskinnen og gardinerne, starter man med at måle op fra bund til top. Dette kan fx være fra loft til gulv hvis gardiner skal være det. Herfra skal man trække de 2,5 cm fra højden for gardinskinnen samt 1,5 cm for beslaget, hægterne og glidere. Dermed skal man trække 4 cm af i toppen samt 1,5 cm fra i bunden for at sikre at gardinet ikke rammer jorden.
Målene på 5001 rumdeler gardinstang
Vores 5001 gardinskinne, som er en super god gardinskinne til gardiner der skal dele et rum op samt til tunge gardiner, er 33 mm / 3,3 cm høj. Når man skal måle op til gardiner med denne skal man derfor trække 4,8 cm af, eller runde op til de 5 cm. Her trækkes både højen af beslaget, gardinstangen, glideren og hægterne fra. Der ud over skal der trækkes 1,5 cm fra i buden, for at sikre at gardinerne ikke går på.
Mål på 1100 gardinskinne med LED-lys
Ved opsætning af vores luksuriøse 1100 gardinskinne med led lys, skal der trækkes 2,85 cm af højden på gardinet, for toppen ved gardinstangen og alt tilbehøret her til. Desuden skal du være opmærksom på at trække de 1,5 cm fra i bunden af gardinet, så vi sikre os at det ikke rammer på bunden.
Præcise mål af 1200 gardinskinne med LED lys
Som det ses på tegningen her under måler vores 1200 gardinskinne 15,20 mm / 1,52 cm. Vi vil derfor anbefale at man i alt trækker 4,5 cm fra højden på gardinet. Dette indebærer 1,5 cm i bunden, same de 1,5 cm for gardinskinnen og 1,5 cm for de tilhørende dele på gardinskinnen som glidere, hægter og beslaget.
God opmåling af dine kommende gardiner og gardinskinner
Silje